Flag og march i Haderslev

Torsdag og fredag fyldes Haderslev med march og flag for værnepligtige og hjemvendte soldater.

Flagene hejses både torsdag og fredag i Haderslev.

Torsdag er der velkomstarrangement for de nye værnepligtige fra Beredsskabsstyrelsen Sydjylland, mens der fredag er hjemkomstparade for hjemvendte soldater fra Afganistan, Tyrkiet og Kosovo.

Soldaterne starter med march fra Haderslev Kaserne til rådhuset kl. 11. Pårørende og tilskuere er velkomne til at følge med. På rådhuset vil de blive budt velkommen af borgmester H.P. Geil. Kl. 11.50 vil soldaterne marchere videre til Haderslev Domkirke, hvor der vendes et blad i mindebogen. Herefter vil soldaterne gå videre til kasernen.