TV der bevæger dig

Flensborg Avis får millionstøtte til TV-produktion

Nu skal Flensborg Avis til at producere mere TV.

Sydslesvigudvalget har bevilliget 6.9 millioner kroner til et nyt projekt, hvor avisen skal producere tv fra Flensborg-Hamborg området.

Det danske mindretals avis syd for grænsen skal fremover til at producere tv. Som et forsøg har avisen fået 6.9 millioner kroner til et 3-årigt projekt. Formålet er, at tv-produktionerne skal være med til at synliggøre det danske mindretal.

-Vi er opmærksomme på, at der i Danmark ikke er så stor viden om det danske mindretal syd for grænsen, og derfor vil vi gerne gøre noget for, at styrke den indsats, siger Christian Rabjerg Madsen (S), der er medlem af Sydslesvigudvalget til TV SYD.

Pengene de skal bruges til indkøb af udstyr og ansættelse af flere medarbejdere og det er planen, at der skal produceres til landsdækkende og regionalt dansk tv samt til flere web-tv platforme.

-Der er i forvejen regionale medier, der dækker det danske mindretal på udmærket vis, men vi vil gerne have historierne ud til alle danskere, fortæller Christian Rabjerg Madsen.

Ud over tv-projektet har Sydslesvigudvalget også bevilliget penge til tre andre projekter.

Samlet lyder støtten på 14,2 millioner kroner.

Her er et eksempel på de TV indslag som Flensborg Avis i dag producerer til SydslesvigTube

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden