TV der bevæger dig

Flere brevstemmer end i 2007

Mandag blev der stemt per brev i Nymindegab-lejren.

Hvis brevstemmer kan vise en tendens, bliver valgdeltagelsen stor i morgen. JyskeVestkysten har spurgt i to kommuner, og der er flere brevstemmer end ved valget i 2007.

Varde Kommune har modtaget 2384 brevstemmer. Det er 750 flere end ved valget i 2007. 311 af de afgivne brevstemmer er sendt videre til andre kommuner, mens Varde Kommune onsdag morgen modtog 105 brevstemmer fra andre kommuner, oplyser JyskeVestkysten.

- Vi kan stadig modtage brevstemmer fra andre kommuner med posten torsdag morgen. Sker det, indgår de også i optællingen, siger Connie Ibsen fra Borgerservice i Varde Kommune.

Også flere i Haderslev

I Haderslev har kommunen foreløbig modtaget 2330 brevstemmer. Det er betydeligt flere brevstemmer end ved sidste folketingsvalg, da der blev afleveret 1542 brevstemmer.

Brevstemmerne bliver fordelt til de 34 valgsteder i Haderslev Kommune og først torsdag aften klokken 20 bliver brevstemmerne talt op med de øvrige stemmer. Vælgere fra Haderslev har også haft mulighed for at stemme i andre kommuner. Disse brevstemmer kommer frem torsdag.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App