TV der bevæger dig

Flere butikker dropper buræg: Økonomisk øretæve til producenter

I 2013 blev der produceret 8600 ton buræg i Danmark. I andet kvartal af 2017 var produktionen faldet til 5200 ton. Foto: Arkivfoto

I 2013 blev der produceret 8600 ton buræg. I andet kvartal af 2017 var produktionen faldet til 5200 ton. Foto: Arkivfoto

1 af 2

Fra på mandag stopper Dansk Supermarked med at sælge buræg. Samtidig har Føtex, Lidl, Coop, Aldi og Rema valgt at udfase æggene. Ægproducent Bent Jensen er bekymret – han lever nemlig af at producere æg fra burhøns.

En række butikker har stoppet salget af buræg, og nu går Dansk Supermarked med på bølgen og fjerner dem fra Netto og Bilka.

- Det her bliver en kæmpe økonomisk øretæve, vi får. Når det er sagt, så ved vi knap nok, om vi vil overleve det, siger Bent Jensen, ægproducent, Ølgod.

På mandag stopper Dansk Supermarked med at sælge buræg. Den nyhed vækker ikke begejstring hos ægproducenten.

- Det er selvfølgelig en beslutning, de har taget. Det står for deres regning, men som almindelig ægproducent synes jeg selvfølgelig, vi er i en kedelig udvikling.

Ægproducenten er ikke enig med Dyrenes Beskyttelse i, at burhøns har det værre end andre.

- Et af de parametre, vi måler på, er dødelighed på vores dyr. Der ligger de her bure, jeg har, absolut lavest i den statistik, siger Bent Jansen.

Han har cirka 113.000 høns til at lægge æg. I 2012 investerede han i nye burer til hønsene, så de havde mere plads og et skrabeareal inde i buret.

Anlægget med de nye bure er først betalt om 15 år. Når burægproduktionen at uddø inden da, kan det blive rigtigt dyrt for Bent Jensen.

- Det kommer jo til at ramme mig på den måde, at jeg ingen arvtager har til den udmærkede produktionsform, vi har. Så det kommer selvfølgelig til at ramme mig, når der er ingen, der vil sælge mine æg.

I Ølgod er man også begyndt at se enden på buræg.

- Det er nok en tendens, der desværre er kommer for at blive. 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden