Flere evakueret under brand

En person er kommet til skade og flere er evakueret under en brand i en etagebolig på Nørvang i Esbjerg.

Politiet har kun sparsomme meldinger fra brandstedet. Syd- og Sønderjyllandspoliti har på Twitter opfordret til at give plads til udrykningskøretøjerne.

Ved 14-tiden meddelte politiet, at branden er slukket. En lejlighed er brandskadet. Der er sat træplader for de ødelagte vinduer.

Brandårsagen kendes ikke. Derfor er området afspærret til politiets teknikere kan undersøge lejligheden, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen til TV SYD.

Det er lejlighedens beboer, en 43-årig mand, som er kørt på sygehuset efter branden.

Beboerne i de øvrige lejligheder i opgangen blev evakueret, og de kan vende hjem, når der er luftet ud, fortsætter vagtchefen.

- De har ikke været i umiddelbar fare, men vi får altid folk ud, når det er brand i etageboliger. Man ved aldrig, hvordan ilden vil udvikle sig - og røg kan komme ind ad selv de mindste sprækker...