TV der bevæger dig

Flere flygtninge over grænsen i nat

Mandag aften og natten til tirsdag har politiet ved grænsen modtaget 57 nye flygtninge. Det oplyser vicepolitiinspektør Jan Lambertsen til TV SYD.

37 personer kom med tog til Padborg mandag aften og senere i nat har politiet registreret yderlige 20 flygtninge/migranter.

Ud over de flygtninge/migranter, der er kommet ind i Danmark med tog, har fire personer selv henvendt sig på flygtningecentret i Sønderborg. De er blevet hentet og kørt til Padborg for at blive registreret.

I alt er mellem 255 og 270 personer, primært fra Syrien, mandag blevet indkvarteret midlertidigt på en skole i Padborg.

- Alt er foregået i god ro og orden, siger vicepolitiinspektør Jan Lambertsen, Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag morgen til TV SYD.

Personer, der vil ansøge om asyl i Danmark, bliver overført til Sandholmlejren i Nordsjælland. En mindre gruppe er allerede blevet sendt af sted.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden