TV der bevæger dig

Flere går efter drømmestudiet

02:40

Flere søger drømmestudiet i vores landsdel. TV SYD har besøgt VIA University College i Horsens.

VIA University College i Horsens optager flere på nogle linjer.

1 af 2

Lige nu er det eksamenstid. Men 5. juli er den store dag, hvor ansøgningen om pladsen på drømmestudiet skal være inde. Og 35 pct. flere søger i vores landsdel.

Det er blevet mere populært at tage en videregående uddannelse. De sidste otte år er antallet af studerende på videregående uddannelser i Syd- og Sønderjyllands steget fra 3800 til 5900. En stigning på 35 procent.

TV SYD har besøgt VIA University College i Horsens. Her har de nogle af de fag, som oplever større søgning.

Danny Fricke er 31 år og har derfor en lidt længere uddannelsesbaggrund end mange af sine medstuderende. Han har studeret på HF, været på Handelsgymnasiet og længe arbejdet som sælger i Jysk. Nu læser han  Marketing Management.

-Jeg kunne tænke mig at være marketing-ansat i en virksomhed, som går ind for bæredygtighed og det grønne segment.

Det kunne være Lego eller Google, noterer han.

Uddannelsen i Marketing Management har øget sit optag med over 50 procent de sidste tre år.

- De truer jo lidt med, at det er svært at få job. Det er nok derfor, jeg er her, siger Vicki Olsvigjessen.

Og Faska Karalic suppolerer:

- Kunne man rent faktisk komme ud at arbejde bagefter og have den mulighed. Der er mange, som står tilbage med en uddannelse, som de ikke rigtig kan bruge.

Ingen af de studerende, som TV SYD har talt med, kommer fra familie med akademisk baggrund. Og Danny Fricky har et godt råd til de unge, som har en drøm om studieretning:

- Snak med en vejleder – og hør, om du kan få lov at prøve prøve det en dag eller en uge.

Danny Fricke går efter drømmejobbet.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu