Flere glemmer passet og det giver bøde

Politiet udsteder flere bøder til danskere, fordi de glemmer passet ved grænsekontrollen.

Siden 2016, hvor der blev indført midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland, er antallet af bøder for manglende pas steget støt, skriver DR Syd.

Politiet har især udstedt bøder i 2019, hvor der i årets første ni måneder er givet 588 bøder mod 348 hele 2018. Det er en stigning på 68 procent. Tallene er opgjort fra politikredse med overgange til Tyskland.

Passet har altid været et lovkrav som dansk statsborger. Det er, hvis man bliver stoppet uden pas på vej hjem til Danmark, at det kan udløse en bøde på 1.000 kroner.