TV der bevæger dig

Flere havdambrug på vej

Der er blevet klaget over tilladelsen til et havdambrug ved Endelave.

Det vækker bekymring i SF, at flere havdambrug er på vej i farvandene ved Østjyllands kyst.

Det er Hjarnø Havbrug, der har søgt om tilladelse til to havdambrug og Snaptun Fisk Export, der har søgt tilladelse til tre.

Det synes SF ikke er en god udvikling.

- Vi ved, at de indre farvande i Danmark er under stort pres. Alligevel søges og gives der tilladelser til havdambrug, som yderlige vil belaste vandmiljøet i de østjyske kystområder. Natur- og miljøklagenævnet er lige nu ved at behandle en klage over den godkendelse af et havbrug ved Endelave, som miljøstyrelsen gav i foråret, og nu søges der så om yderligere anlæg. Jeg kan ikke andet end at sige, at jeg er dybt bekymret på havmiljøets vegne, siger SF?s folketingskandidat Paw Amdisen fra Horsens.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden