Flere hundrede piller stjålet

Politiet advarer mod at tage de stærke smerte- og sovepiller, der er stjålet fra en bil i Kolding.

En bil parkeret ved Kolding Storcenter fik fredag knust ruden og stjålet en taske med 370 piller heriblandt stærk smerte- og sovemedicin. Politiet frygter, at tyven er gået efter værdier i tasken og derfor har smidt pillerne. 

- Vi frygter, at for eksempel børn finder dem og spiser dem. I sig selv er pillerne ikke farlige, men det er de, hvis man tager dem på samme tid, siger vagtchef Jørn Lindhardt ved Sydøstjyllands Politi. 

Finder ud pillerne, så kontakt politiet på 1-1-4. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.