Flere klumpfisk fundet ved Juelsminde

Foreløbigt er der fundet tre klumpfisk der er skyllet i land på bredderne af Horsens Fjord.

Bente Høgh Poulsen har fundet een af de tre klumpfisk og har taget et billede og har lagt det på Instagram.

Her undrer hun sig over hvad der sker med naturen, siden der nu kommer klumpfisk til Danmark.

Hun fortæller til TV SYD at hun var ude med familien ved stranden, og det var samojedehunden Naja der fandt den først. Her tog hun billeder af fisken, men lod den ligge i første omgang.

- Jeg var ikke i tvivl om at det var en klumpfisk, da jeg har set en i et akvarie.

- Da jeg vendte tilbage søndag, kunne jeg først ikke finde den. Den var slæbt op i nogle siv, og et dyr havde spist lidt af den.

Jeg har taget den med hjem, for at sende den til Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Horsens Folkeblad fortæller, at der også er fundet klumpfisk ved Staksrode i Vejle Fjord og ved Husodde i Horsens Fjord.

Her fortæller biolog ved Naturhistorisk Museum Lars Brøndum, at det er en sensation at man finder tre klumpfisk på een gang.

Ved Nyborg fandt Jesper Trampedach også en klumpfisk i weekenden.

Et billede slået op af 🌹Vacation House Rooms Denmark (@bb_juelsminde) den Dec 12, 2014 at 5:39 PST