Fru Hansen skal ikke længere have hjemmehjælp til at få sin støttestrømpe på hver morgen. Hun skal i stedet have hjælp til at bruge en støttestrømpe-påtager, så hun kan hjælpe sig selv.
Kursskifte
Det er grundidéen bag det kursskifte i hjemmeplejen, der ruller gennem rigtig mange kommuner lige nu. Fredericia, Vejen, Frederiksberg, Rudersdal, Silkeborg, Aarhus og Lyngby-Taarbæk er bare nogle af de kommuner, der har iværksat projekter eller større organisationsændringer med det mål at arbejde med den såkaldte hjemme-rehabilitering.
Det betyder, at hvor hjemmehjælperen før kom og gav den ældre støttestrømpe på, kommer hjælperen nu og træner den ældre i selv at tage strømperne på. Målet med træningen, som ergo- og fysioterapeuter planlægger, er at gøre ældre så selvhjulpne som muligt.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Øget livskvalitet
- Alt tyder på, at borgeren får en øget livskvalitet, samtidig med at der er mange penge at spare, siger sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI) Jakob Kjellberg, der har evalueret projektet "Længst muligt i eget liv" i Fredericia Kommune.
Evalueringen viser, at kommunen, efter at projektet er iværksat, har sparet 13 millioner kroner om året. Og selvom antallet af ældre over 66 år i kommunen er steget, er antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp, faldet.
Ikke maskeret besparelse
- Noget tyder på, at hjælpen nu kun kommer til dem, der har virkelig brug for den, siger Jakob Kjellberg, der afviser at se hjemme-rehabilitering som en maskeret besparelse.
- Kommunernes økonomi er trængt, og her kan man spare uden at forringe kvaliteten - hvis man lykkes med det, siger han.
Anderledes tilgang
Pia Kjellberg fra DSI, der er ph.d. i organisationspsykologi, har med udgangspunkt i Fredericia undersøgt, hvad forskellen på hjemmepleje i den traditionelle model og hjemmerehabilitering er. Tilgangen er markant anderledes, siger hun.
- Mange SOSU-hjælpere og assistenter lærer 'hjælp til selvhjælp' på skolen, men så bliver de sat i et hjemmeplejesystem, der sætter tid på alle ydelser. I hjemmeplejen siger man: 'Du har behov for et ugentlig bad, og det skal jeg nok klare', hvor man i hjemmerehabilitering spørger borgeren: 'Hvad skal der til, for at du har et meningsfyldt liv?'.
- På møderne taler de om, hvilke resultater der er skabt for borgeren, i stedet for hvilken medicin de skal have, siger Pia Kjellberg.
Glade for hjælp til selvhjælp
Hun fortæller, at mennesker opfører sig forskelligt, alt efter hvilke systemer de er omgivet af, og det gør hjemmehjælpere også.
Flere evalueringer viser, at borgerne også er rigtig glade for at få hjælp til at kunne selv. Vejen Kommune har indført hjemmerehabilitering som en driftsmodel og har netop undersøgt, hvad borgerne synes om de nye tiltag. 20 borgere blev interviewet, og 17 af dem gav udtryk for generel tilfredshed. Borgerne blev spurgt, om de ville anbefale andre samme hjælp. Her svarede en blandt andet:
- Ja, absolut. Hvis bare de har en lille gnist af selvstændighed tilbage og viljen.
