Flere ledige i Syddanmark

De nyeste ledighedstal viser, at ledigheden i Syddanmark er steget med 2.600 fuldtidsledige sammenlignet med september måned 2009.

Dermed var der i september 32.250 ledige. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,6 %.

Med en ledighedsprocent på henholdsvis 2,0 og 2,5% af arbejdsstyrken har Billund og Varde den laveste ledighed i regionen.

3F har den højeste ledighed i Syddanmark med 7,4%.
Funktionærer og tjenestemænd har den laveste ledighed med 2,0%.

Krisen rammer begge køn, men hårdest i mandefag.

Her er tallene for de forskellige kommuner - det første tal er antallet af ledige incl. de aktiverede, det næste er ændring sammenlignet med september sidste år, og det sidste er ændring i procent.

Billund: 423 -41 -8,8%

Esbjerg: 2.800 301 12,0%

Fanø: 51 3 6,3%

Fredericia: 1.509 98 6,9%

Haderslev: 1.523 248 19,5%

Kolding: 2.419 333 16,0%

Sønderborg: 1.947 -172 -8,1%

Tønder: 996 47 5,0%

Varde: 973 81 9,1%

Vejen: 974 127 15,0%

Vejle: 2.424 209 9,4%

Aabenraa: 1.689 165 10,8%