TV der bevæger dig

Flere millioner til Fredericia Teater

Fredericia Teater kan se frem til en pæn forhøjelse af tilskuddet. Foto: Fredericia Teater

Budgettet for Fredericia Kommune i 2016 er lagt, og der blev fundet en stor pose penge til Fredericia Teater.

Fredericia Teater har vist, at de kan levere teaterforestillinger i verdensklasse med opsætningerne af Aladdin og Den Lille Havfrue. Regnskaberne derimod er i en helt anden klasse. De røde tal har længe stået ligeså klart som de farverige teaterlamper, og det tager Fredericia Kommune nu konsekvensen af i årets budgetforlig, hvor et samlet byråd har indgået aftale om budgettet.

Det årlige tilskud til Fredericia Teater forhøjes med tre millioner kroner, så teateret får tæt på 13 mio. kr. årligt i tilskud fra kommunen.

Derudover har man lavet en plan for afviklingen af teatrets gæld på 9,6 millioner kroner til kommunen. Afviklingen kommer til at foregå over de næste 20 år, mens de resterende udeståender på 5,1 millioner kroner afskrives.

I forligsteksten skriver partierne desuden, at 2014 var et oprydningsår, hvorfor teateret fik et ekstraordinært tilskud på 5,3 millioner kroner for at dække underskuddet.

Man håber derfor på, at Fredericia Teater i år 2016 får balance i deres regnskab, så det kan nå samme kvalitet som Fredericia Teaters opsætninger.

Er du interesseret i at se hele budgettet for Fredericia Kommune, kan du læse det i sin fulde længde her:

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden