TV der bevæger dig

Flere og flere overnatter i shelters

Der bygges otte nye shelters langs Gendarmstien.

Der bygges otte nye shelters langs Gendarmstien.

1 af 2

Det er blevet rigtigt populært at sove i shelters i det fri. Derfor bygger Sønderborg Kommune nu otte nye af slagsens langs Gendarmstien ved grænsen.

Flere og flere benytter sig af de såkaldte shelters, som er små ly i det fri. Her er der mulighed for at krybe i læ for vinden og regnen til duften af bål og snobrød.

Det er enkeltheden at være sammen som familie uden ipads og alt det andet. Ren rå naturoplevelse med bål, snobrød og mad og bare være sammen.

Johanne Burgemann, landskabsarkitekt, Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune bygger nu otte nye shelters, hvoraf de fleste bliver sat op ved Gendarmstien ved den dansk-tyske grænse.

Jan Jørgensen er faglært tømrer, men han har aldrig prøvet at bygge et shelter før.

- Det er jo ikke noget, man får lov til hver dag, så det er rigtigt spændende, fortæller han til TV SYD.

De er to håndværkere fra kommunen, der skal nå at bygge projektet færdigt, så de nye shelters står klar til sommer.

Ideen er, at det skal give friluftsfolk og familier mulighed for at komme ud at opleve naturen helt tæt på, fortæller Johanne Burgemann, der er landskabsarkitekt i Sønderborg Kommune.

- Der er helt klart en stigning i brugen af vores shelters. Det er mere moderne for folk at overnatte gratis i naturen, siger Johanne Burgermann.

Det er ikke alle steder, man skal booke et shelter, så derfor er det ikke alle kommuner, der har tal på overnatninger.

Ved trekantsområdet oplever Naturstyrelsen en stigning i antallet af overnattende gæster, der har booket et shelter. Der var næsten 1500 flere 2016 i forhold til 2013.

- Det er enkeltheden ved at være sammen som familie uden ipads og alt det andet. Ren rå naturoplevelse med bål, snobrød og mad og bare være sammen, siger Johanne Burgemann.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu