Flere og flere unge i Hjemmeværnet

Hjemmeværnet har fået flere internationale opgaver, og det er populært blandt unge, som i stigende omfang søger ind i Hjemmeværnet.

Hjemmeværnet har de senere år fået en skarpere militær profil og internationale opgaver i eksempelvis Kosovo og Afghanistan.

Her har frivillige hjemmeværnssoldater løst bevogtningsopgaver for forsvaret.

Senest har hjemmeværnet hjulpet Libyen med at etablere et hjemmeværn.

Og den skarpere profil er noget, der tiltrækker unge.

De senere år er antallet af nye, yngre medlemmer nemlig steget.

Andel af nye medlemmer i alderen 18-29 år:

2008: 59 %

2009: 54 %

2010: 54 %

2011: 61 %

2012: 64 %

I det hele taget er interessen for at være med i Hjemmeværnet stigende.

Det viser antallet af nye medlemmer:

2007: 1.052

2008: 1.230

2009: 1.404

2010: 1.602

2011: 1.570

2012: 1.607