TV der bevæger dig

Flere penge til nedrivning af huse på landet

03:04

Nu kan endnu flere bygninger på landet fjernes.

1 af 2

Regeringen vil genoplive nedrivningspuljen til sanringsmodne bygninger i landdistrikter, som den tidligere regering nedlagde.

Det fremgår af regeringens vækstplan.

Puljen bliver på 200 millioner kroner i både 2014 og 2015.

Ikke mindst de syd- og sønderjyske kommmuner har trukket på den gamle nedrivningspulje. Det gælder for eksempel Hedensted, Tønder og Vejen.

I 2010 indførte VK-regeringen en nedrivningspulje, som udkantskommuner kunne bruge til sanering af huse på landet. Den indeholdt 250 millioner kroner, men udløb ved udgangen af 2011.

I regeringens oplæg hedder det, at flytningen fra land til by medfører, at huse står tomme i landdistrikterne. Tomme, misligholdte og ubrugelige huse giver grobund for boligspekulanter og skæmmer nærmiljøet. Det kan gøre det svært at tiltrække ressourcestærke beboere til landområderne.

For yderligere at afhjælpe udfordringen med tomme huse i landdistrikterne arbejder regeringen samtidig på at sikre mere fleksible rammer for benyttelse af helårsboliger.

Regeringen har fremsat lovforslag, der præciserer kommunernes muligheder for at give tilladelse til, at helårsboliger kan anvendes som fritidsboliger. Med en sådan tilladelse vil det være op til ejeren, om boligen benyttes som fritids- eller helårsbolig.

Se hele vækstplanen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden