Jon er spastisk lammet - og en robot hjælper ham med at spise selv

I de seneste år er der kommet flere robotter på velfærdsområdet. Robotter, der skal hjælpe både borgere og personalet.

Den lille hvide robotarm svinger roligt og lydløst ned mod tallerkenen foran Jon Christensen fra Tinglev. En ske for enden af armen fanger et stykke rugbrød, og tager det med op til munden.

quote

- Vi er meget langt fremme, men vi er kritiske, for vi kommer til at se flere robotløsninger, og det går stærkt.

Specialkonsulent i velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Anne Pagh

Jon Christensen har spastisk lammelse og har derfor nedsat kontrol over blandt andet sine arme.

Siden 2012 har man i Aabenraa kunnet finde hjælperobotter og andet velfærdsteknologi rundt om på kommunens plejecentre og bosteder. For Jon Christensen har robotarmen har givet ham mere kontrol over sin hverdag.

Robotarmen en af mange teknologier, der hjælper borgere i Aabenraa Kommune. Armen kan både bevæge sig automatisk eller hjælpe borgere, der selv har bevægelse i armene.
Robotarmen en af mange teknologier, der hjælper borgere i Aabenraa Kommune. Armen kan både bevæge sig automatisk eller hjælpe borgere, der selv har bevægelse i armene.
Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

- Det er en stor selvstændighed at vinde tilbage. Førhen var det os pædagoger, der styrede gaffel og ske, så det var også os, der bestemte hastigheden og mængden af mad, siger pædagog og koordinator i Aabenraa Kommune Susanne Tønder Jørgensen til TV SYD.

Frem mod 2021 har Aabenraa Kommune sat 17 millioner kroner af til at sikre, at social- og sundhedsområdet følger med den digitale og teknologiske udvikling. Blandt andet bliver gulvene på en del bosteder støvsuget og vasket af robotter, men der bliver også testet flere nye robotter og teknologier, der direkte skal hjælpe borgerne, og generelt kommer der flere robotter i fremtiden i kommunen.

- Vi er meget langt fremme, men vi er kritiske, for vi kommer til at se flere robotløsninger, og det går stærkt. Man er gået fra, at velfærdsteknologi er noget man taler om, kigger på og tester, til noget vi nu integrerer i hverdagen, siger specialkonsulent i velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Anne Pagh til TV SYD.

En af teknologierne, der er blevet en fast del af hverdagen på et bosted, er robotsælen Paro. Igennem tre år har den hjulpet borgere med medfødte hjerneskader til at finde ro. Den to kilo hvide tøjdyrssæl registrerer lyde og stemmer og reagerer også på berøring, når borgerne sidder med den i armene.

I tre år har robotsælen Paro hjulpet borgere med medfødte hjerneskader til at finde ro.
I tre år har robotsælen Paro hjulpet borgere med medfødte hjerneskader til at finde ro.
Foto: Mark Bundgaard, TV SYD

- Vores borgere har intet sprog, og derfor kan Paro være en støtte, så de kan føle sig trygge. Det er ikke, fordi den skal tage vores job, men det kan være den bedste ven eller kæledyr for nogen, siger specialpædagog i Aabenraa Kommune Jeanette Terp til TV SYD.

Selvom sælen Paro skal skabe en følelse af samvær og tryghed hos borgene, så er der et område, hvor robotterne ikke er klar endnu.

- Sådan noget som sociale robotter. Der er vi ikke endnu. Men der er en udvikling undervejs. Det skal ikke være menneskene, der skal tilpasse sig teknologierne, så de skal nå en modningsgrad, hvor det er omvendt, siger Anne Pagh.