Flere tog på vej: Nu vender el-togene tilbage

Fra den 13. august kører der igen el-tog mellem Esbjerg og Lunderskov.

Der har kun kørt dieseltog - og dermed færre tog - på strækningen siden maj. Årsagen er en fejl i tovhjulet på kørestrømsanlægget.

Men nu er der altså bedring på vej til de trængte passagerer. Togbøvlet nærmer sig sin afslutning.

quote

Det er med stor tilfredshed. Vi holder planen om at kunne gøre strækningen klar til el-tog igen fra den 13. august.

Jesper Sejerø Hansen, sektionschef, Banedanmark

- Det er med stor tilfredshed, at arbejdet skrider fremad som planlagt, og at vi holder planen om at kunne gøre strækningen klar til el-tog igen fra den 13. august, siger sektionschef hos Banedanmark, Jesper Sejerø Hansen, i en pressemeddelelse.

Kørestrømsanlægget er udviklet og installeret af Siemens/Aarsleff, som er leverandør til Banedanmark.

- Problemet skyldes en banal fabriksfejl på de tovhjul, der er blevet hængt op. De er simpelthen forkert samlet. Det burde ikke kunne ske, og jeg har aldrig hørt noget lignende i mine syv år i Siemens. Jeg vil understrege, at det er et problem, vi fuldstændig tager på vores skuldre i Siemens. Vi ser med stor alvor på det, og det er selvsagt dybt beklageligt, at det har skabt gener for passagerne, forklarer pressechef Rasmus Windfeld fra Siemens.

Der er 309 tovhjul mellem Esbjerg og Lunderskov. Banedanmark meddeler, at man er over halvvejs med at udskifte tovhjulene.