TV der bevæger dig

Flere togvogne kørt af sporet: Kran tilkaldt

Tog afsporet ved Vamdrup Foto: Heidi Godskesen Rasmussen, TV SYD

1 af 5

5-7 vogne fra et godstog er tirsdag morgen kørt af sporet ved Vamdrup. En togvogn er væltet i grøften.

Tirsdag klokken 8.55 blev flere togvogne på et erhvervsspor ind til virksomheden AutoLogik i Vamdrup afsporet. Ingen kom til skade ved uheldet, men en vogn væltede om på siden i grøften.

Det bekræfter DB Schenker Rail over for TV SYD.

- Selvfølgelig er det dramatisk, men toget må på strækningen ind forbi virksomheden maksimalt køre 10 km/t, så ingen har været i fare, og ingen er kommet til skade, fortæller Jan Wildau, der er vice president for public affairs i DB Schenker Rail Scandinavia, som trækker vognene.

Det er endnu uvist, hvordan afsporingen er sket, men Havarikommissionen er orienteret, oplyser DB Schenker Rail.

- Der vil blive lavet nogle tekniske undersøgelser fra stedet, så vi kan se, hvad årsagen er, så vi forhåbentlig kan undgå det i fremtiden, siger Jan Wildau til TV SYD.

Afsporingen kommer ikke til at påvirke den offentlige transport, da ulykken skete på et erhvervsspor. Til gengæld kan AutoLogik forvente, at de vil modtage personbiler på lastvogne de kommende dage.

- En kran er blevet tilkaldt, som skal løfte godsvognen op. Derefter skal der ryddes op, evt. reparere sporet og undersøge årsagen til uheldet, fortæller Jan Wildau.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden