Flere turister overnatter: Hundredvis af job på vej

Flere og flere turister vil holde ferie i danske sommerhuse. Det giver flere job til Syd- og Sønderjylland.

600 nye job er på vej til Varde, Tønder og Esbjerg. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv. Interessen for at holde ferie i danske sommerhuse er nemlig stærkt stigende, og det betyder nye arbejdspladser i turismebranchen.

Regeringen regner med en vækst i antallet af overnatninger i feriehuse på tre procent om året frem til 2025. Varde, Tønder og Esbjerg er nogle af de kommuner, der kommer til at få den store jobmæssige gevinst ud af den stigning.

Alene i Varde Kommune vil det betyde 431 nye arbejdspladser og en ekstra omsætning i turistbranchen på knap 360 millioner kroner.

For Esbjerg Kommune vil de flere overnatninger i feriehuse resultere i 136 flere job. Tønder Kommune kan se frem til 105 flere job. 

Så mange job giver de flere overnatninger i udvalgte kommuner

Varde Kommune: 431
Esbjerg Kommune: 136 
Tønder Kommune: 105 
Sønderborg Kommune: 74 
Kolding Kommune: 37 
Fanø Kommune: 10 
Kilde: Dansk Erhverv baseret på tal fra Visit Denmark