Flere unge skal sige nej til høj fart

Nu skal hardcore gangstertyper hjælpe de unge med at blande sig. En ny trafikkampagne er målrettet de unge på ungdomsuddannelserne.

For høj fart er en af de væsentligste årsager til, at de unge er overrepræsenterede i dødsulykker på vejene. Mange unge siger ikke fra, hvis de kører sammen med en ven eller kæreste, der kører for stærkt.
Baggrunden er en ny undersøgelse, der slår fast, at 70 procent af de unge har kørt med venner eller kæresten, der kørte for stærkt. Kun 40 procent  af dem, der har oplevet det, har bedt chaufføren om at sætte farten ned.
 
- Kampagnen har været planlagt længe, og er netop nu sørgelig aktuel set i lyset af de fem unge, som netop har mistet livet i trafikken på en enkelt nat. Tilsyneladende på grund af for høj fart. Den høje fart giver anledning til mange voldsomme ulykker på vejene ? også i vores kommune. Især blandt de unge. Derfor vil vi opfordre flere unge til at blande sig og sige fra, når en ven eller kæresten kører for stærkt, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Hanne Mette Kjær, Aabenraa Kommune, der er med i den nye landsdækkende kampagne.
 
?Skal vi NAKKE? din ven?? Sådan lyder overskriften på kampagneplakaterne, der i den kommende tid bliver hængt op på alle ungdomsuddannelserne i kommunen. På plakaten figurerer tre hardcore gangstertyper, også kendt som ?Familien?.