Flere veje er nu genåbnet i Fredericia

Efter storbranden på havnen er flere af de afspærrede veje igen blevet åben for trafik fredag morgen.

Fredericia Kommune oplyser på deres hjemmeside, at hele Vestre Ringvej igen er åben for trafik.

Det betyder, at afkørsel 59 på motorvej E20 igen kan benyttes for trafik til og fra Fredericia centrum.

Strandvejen er dog stadig spærret mellem Vestre Ringvej og Holstensvej, og bilister til og fra Fredericia centrum skal køre via Vejlevej.​

Det kommer dog fortsat til at gå noget tid, før trafiksituationen er helt normal. Det stykke af Strandvejen, der ligger tættest på brandstedet, er fortsat lukket. Vejen er blevet meget beskadiget, oplyser Beredskabsdirektør Lars Nordahl til TV SYD.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.