TV der bevæger dig

Flest forkerte vurderinger i Sydjylland

02:54

I en sydjysk by kan tre fjerdedele af husene være forkert vurderet.

1 af 2

Skat har vurderet ejendomme forkert i samtlige sydjyske kommuner med undtagelse af Billund og Varde.

Dagbladet Politiken har kortlagt Skats forkerte vurderinger og konstaterer, at der sikkert er fejl i samtlige kommuner, men ikke så mange i Billund og Varde som i de andre.

Tre fjerdedele er forkerte

Rigsrevisionen vurderer, at der er lavet fejl i tre ud af fire offentlige ejendomsvurderinger i 2011, hvor Skat har vurderet op til 1,7 millioner ejendomme. 41 procent af de parcelhuse, der skiftede ejer i andet halvår af 2011, var således overvurderede, mens 34 procent var undervurderede.

I Rigsrevisionens rapport er det muligt at se, hvor gode Skats ejendomsvurderinger har været i de enkelte kommuner. For eksempel er Skats inddeling af grundværdiområder mere kritisk i de sønderjyske kommuner end i de vest- og midtjyske.

Urimeligt siger Thorning

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) vil ikke love, at danske boligejere får de penge tilbage, som de eventuelt har betalt for meget på grund af Skats fejl i ejendomsvurderingerne.

- Det er temmelig alvorligt, sagde hun i dag på socialdemokraternes sommer-gruppemøde. Det er noget, der påvirker mange familier, at deres ejendomsvurderinger på den her måde har været forkerte.

- Jeg har ikke nogen problemer med at forstå, at det er dybt urimeligt. Men vi er nødt til at afvente Skatteministeriet og skatteministerens vurdering af sagen, sagde statsministeren.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden