Flest jyder i Folketinget

Der er rigtigt mange jyder i Folketinget. Især Kolding er godt repræsenteret.

Ugebrevet A4 har lavet en analyse af, hvor landets folketingsmedlemmer er vokset op og har gået i skole.

Den viser et klart flertal af jyder.

Ifølge Ugebrevet A4 er Kolding den kommune i Danmark, som har flest folketingspolitikere pr. indbygger - ialt otte udaf kommunens 89.000 indbyggere.

Især Dansk Folkeparti er populært i Kolding.

Tre af de otte folketingsmedlemmer fra byen er valgt ind for Dansk Folkeparti.

- Vores arbejde bliver taget seriøst, både på byrådsområdet og hos de politikere, der er valgt ind herfra, siger Gunner Nielsen, formand for Dansk Folkepartis lokalforening i Kolding, til Ugebrevet.

- Selvfølgelig skal de ikke bare føre lokalpolitik i Folketinget, men det er klart, at når det er lokalt, så er det nemmere at komme i dialog med politikerne. For det første har de en interesse i området, men de har også mere indblik i det. Noget udefrakommende ikke har, siger Gunnar Nielsen.