Flugtbilist fældet af to bogstaver og to tal på nummerplade

To tal og to bogstaver var nok til at fælde en flugtbilist, som stak af fra et uheld i Sønderborg. Blev to timer senere stoppet efter en kort hidsig biljagt

Første uheld skete i Perlegade i Sønderborg, hvor den sorte Passat ramte ind i siden på en varebil.

- I bilen var to mænd, som var meget højtråbende mænd. Men da det gik op for dem, at der var ringet til politiet, stak de af, fortæller vagtchef Erik Lindholdt til TV SYD.

Vidner beskrev de to mænd som påvirkede. Og det skulle det vise sig, at de var.

Kl. 21.07 fik politiet anmeldelse om en mulig spritbilist på Søndertorv i Aabenraa.

- Og minsanten om ikke bogstaverne og de første tal svarede til hændelden i Sønderborg, siger vagtchefen.

En patrulje fik standset bilen er en kort, men hidsig biljagt på Varnæsvej.

- Føreren var tydeligt påvirket og blev taget med til en blodprøve. Samtidig kikkede kollegerne bagi bilen, som det overvejede, om den skulle beslaglægges.

- Og det var godt. For bagi lå en anden mand, som var endnu mere påvirket, siger Erik Lindholdt. Så ham lukkede vi ud.

De to mænd er bosiddende i Aabenraa-området.