TV der bevæger dig

Flyafgift farlig for Sydjylland

(Foto: Arkiv.)

Socialdemokraterne har i dag fremsat forslag, der vil betyder en ekstra afgift for flypassagerer, hver gang de går om bord på et fly. Venstre mener, at en ekstra afgift vil være katastofal.

Det var socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, der i dag foreslog en ekstra flyafgift. Og det er anden gang socialdemokratierne fremsætter forslag om en øget skatteafgift for flypassagerer.

Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, frygter for erhvervslivet i Syd- og Sønderjylland, hvis forslaget bliver gennemført.

- En ekstra afgift på flyrejser vil blive katastrofal for vores lokale lufthavne i Sønderborg og Billund. Hvis vi skal have et spirende erhvervsliv i det syd- og sønderjyske, så skal erhvervsfolk og pendlere hurtigt og billigt kunne komme til København og ud i verden, siger Ellen Trane Nørby.

Sønderborgs Lufthavn har tidligere erklæret, at en ekstra passagerafgift vil være en trussel mod lufthavnens eksistens og vil kunne koste 300 ansatte deres arbejde.

- Vi har med Cimbers konkurs set, hvor skrøbeligt flymarkedet er i Danmark. Derfor må vi ikke belemre passagererne med ekstra afgifter. Det vil koste arbejdspladser og true vores lokale lufthavne. Jeg kan slet ikke se noget positivt i socialdemokraternes forslag, og jeg håber det hurtigt bliver lagt i graven igen, siger Ellen Trane Nørby.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig