Flygtningeklasse på hvalkig

Tirsdag var en flygtningeklasse fra Vejle på hvalkig langs fjorden. De fik nu mest vand fra oven.

En flygtningeklasse i Vejle forlod klassen tirsdag for at gå på hvaljagt langs Vejle Fjord. Relevant?

- Ja, meget relevant, siger underviser Lone Jørgensen til TV SYD.

-Flygtningene, hvoraf mange kommer fra Syrien, er meget interesseret i at følge med i, hvad der foregår her, hvor de nu er kommet til. Og en hval i Vejle Fjord er jo noget af det, alle på disse kanter her snakker om lige nu, så selvfølgelig er det også vigtigt for dem at følge med i, siger Lone Jørgensen.

Desværre havde de ikke så meget held med deres mål. De så ingen hval. Men de fik vand fra oven. Se klippet øverst i artiklen.