Flyrute på vingerne igen

Efter at have været grounded i 12 år, ser det ud til at flyruten Esbjerg-København kommer på vingerne igen

Lufthavnschef Peter Bay glæder sig til efteråret. "Med et lille forbehold", som han siger til TV SYD.
- Vi har kontakt med et selskab, der har reelle hensigter og har foretaget en principiel beslutning om at starte flyruten, siger Peter Bay.
han vil efter selskabets ønske ikke oplyse, hvilket selskab, det drejer sig om.

Erhvervslivets rute

Ruten er særligt rettet mod det lokale erhvervsliv. Derfor vil der i første omgang være tale om en afgang fra Esbjerg til Kastrup om morgenen og en afgang til Esbjerg fra Kastrup sen eftermiddag.
den kommuinale lufthavn regner med at knap halvdelen af passagererne skal flyve videre fra Kastrup.

30-40 sæder

Det fly, der vil blive indsat på ruten, bliver et mindre fly med 30-40 sæder.

Ruten Esbjerg-Kastrup stoppede for 12 år siden. Dengang var det Mærsk Air, der stod for ruten (Cimber dog til slut). Nu ser det ud til, at den bliver flyvende igen.