Flytter ind i nyt domicil

Vindmølleproducenten Siemens begyndte mandag at flytte ind i virksomhedens nye kontor-domicil i Vejles centrum.

Til foråret vil 650 arbejde i lokalerne, som tidligere rummede kommunens administration.

I løbet af et halvt år er indmaden revet ned i kontorbygningen, som tidligere hed Hafniahus. Nu hedder byggeriet Dokken - fordi det ligger tæt på indkøbscentret Bryggen og ned til Vejle å.

De første 80 medarbejdere flyttede ind mandag. Direktør Jan Kjærgard var til stede, mens de første medarbejdere fandt sig til rette i de nyistandsatte kontorer.

Fra Brande

Siemens Wind Power har tidoblet sin medarbejdestab i løbet af syv år. Trods de mange nye arbejdspladser i Vejle har Siemens fortsat hovedsæde i Brande.