TV der bevæger dig

Flyvende super-børn på turne

03:09

Flying Superkids i luften under en opvisning.

1 af 2

En gruppe gymnaster fra Århus er lige nu i Region Syddanmark i forbindelse med en Danmarks-turne, der begyndte i februar. Flying Superkids er kendt over hele verden, og her i eftermiddag var børn fra Kolding ude for at hilse på gymnasterne.

Flying Superkids er udviklet efter danske gymnastik-traditioner af murermester og ingeniør Uwe Godbersen, der har været gymnast på Flensted Jensens National Danish Gym Team. Flensted Jensen-gymnasterne vaer også verdenskendt, og Uwe Godbersen besluttede, at han selv ville have et hold gymnaster. I begyndelsen var det 20 piger, og det blev snart til 400.  

Skøre ideer

Uwe Godbersen ønskede, at gymnastik skulle være uhøjtideligt og utraditionelt, og han tilførte kostumer, komik, utraditionel musik og ?skøre? idéer. Det var ikke populært i gymnmastik-kredse, men de specielle visioner og en grundig træning af gymnasterne blev nytænkning i dansk gymnastik.

Det internationale gennembrud kom, da børnene i 1975 optrådte på tysk TV. Interessen for holdet bredte sig som ringe i vandet; invitationer kom fra hele Europa, og i 1982 fulgte den første 3 måneders Amerika-turné.

Kort efter besluttede Uwe og hans hustru Lone at gøre gymnastikken til deres første prioritet. De købte en nedlagt landbrugsejendom og byggede den om til et gymnastikcenter. I dag er Uwe gået på pension og Flying Superkids ledes af Lone og sønnerne Lars og Svend.

Rejse og skole

Kun ganske få børn slipper igennem til et af verdens bedste børnehold. Superkids børnene udvælges ikke ved optagelsesprøver, men blandt de 400 medlemmer i den almennyttige forening Gymnastikgården.

Børnene træner højest to en halv time, tre gange om ugen, og mere må de ikke træne, for det skal være sjovt at lave gymnastik. Hjemme skal de dog lave styrke- og smidighedstræning, så de dagligt vedligeholder formen.

Børnene kommer fra Århus og omegn og går i den ganske normale folkeskole. Det danske  skolesystem giver børnene mulighed for at komme ud at rejse ? også i skoletiden. Flying Superkids medbringer dog altid en lærer på de længere rejser til at varetage lektielæsningen.

Øverst til højre i denne artikel er der en link til turne-programmet for Flying Superkids. 
 
     

link til Flying Superkids - Programmer for årets turne

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden