Flyvsk trampolin skaber kaos

En flyvsk trampolin skabte ved 14-tiden kaos på Årøsund Landevej i Haderslev. Den kraftige blæst sendte trampolinen på langtur - ind i en lygtepæl, hvor el-ledninger er blotlagt.

- Der er grund til at advare mod blæsten, siger vagtchef Ivan Gore Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi. Ud over trampolinen i Haderslev har vi meldinger om flyvende tagplader i Rødding og fladende tagsten på Store torv i Aabenraa.

Vindretningen er fra sydvest. Men alligevel er skaderne størst på østkysten.

Der er meldinger om flere væltede træer og nedfaldne grene. På et tidspunkt blev der også advaret mod sandstorm hen over motorvejen mellem Kolding og Esbjerg.