Fodbold integrerer også piger

Piger kan være svære at lokke til at se det sjove i fodbold, men ikke i Kolding. Her er en fodboldskole for socialt udsatte piger et effektivt redskab til at få unge piger fra socialt udsatte boligområder godt integreret.

Joudy Al Yussouf blev bidt af fodbold for to år siden, og er i denne uge en af de mange piger, som er på fodboldskole i Kolding. Joudy elsker fodbold.

quote

Man kan få nogle nye venner og lære nogle nye tricks, og det er sejt at spille fodbold som en pige. Piger, det er ikke så tit, de spiller fodbold.

Joudy Al Yussouf, 12 år, Kolding

- Man kan få nogle nye venner og lære nogle nye tricks, og det er sejt at spille fodbold som en pige. Piger, det er ikke så tit, de spiller fodbold, fortæller Joudy Al Yussouf.

Joudy er ikke den eneste, der har det sådan. 22 piger er tilmeldt fodboldskolen i denne uge, for fodbold kan noget godt for pigerne.  

Det var minister ligestilling- og fiskeri- og nordisk samarbejde Eva Kjer Hansen som for ti år siden bevilgede penge til integrationsprojektet, og i dag var hun tilbage for at se resultatet.

quote

Her ser vi et af de bedste integrationsprojekter i Danmark

Eva Kjer Hansen, minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde, Venstre

- Med det her projekt åbner der sig en dør til det etablerede foreningsliv, som vi har i Danmark, og som er så vigtigt for at være borger her landet. Så her ser vi et af de bedste integrationsprojekter, mener Eva Kjer Hansen. 

Det er DIF Get2sport, som arrangerer pige-fodboldskolerne i de mest udsatte boligområder. I følge foreningen er pigerne og kvinderne vigtige i forhold til at få flygtninge og borgere med anden etnisk baggrund integreret i det danske samfund.