Fodboldstævne for 28 skoler

Skolemesterskaberne i fodbold over hele landet. TV Syd tog til Varde Kommune, hvor omkring 1400 elever fra 28 skoler dystede om mesterskabet for tre- og fem-mandshold. Et mesterskab for heppe-kor blev vundet af pigerne fra Lunde.

Kampen om flere mesterskaber var arrangeret af Tistrup Skole, Tistrup Boldklub, DGI Sydvest og Danske Bank. Den sunde linje fra tidligere år  er fastholdt. Tistrup skole stillede med 30 hjælpere, som serverede sund mad, men ingen slik, chips og sodavand.

Stævner over hele landet

Danske Bank sponserer hvert år omkring 200 stævner under navnet Danske Bank Cup med mere end 125.000 børn og unge på deltagerlisterne. Stævnerne varierer meget og er alt fra små stævner i kajak-roning og bueskydning til store fodbold- og håndboldstævner.

Nogle gange kan det godt være svært at lave et tv-indslag om at masser af børn er samlet for at spille fodbold, men bruger det meste af tiden til at hoppe rundt foran kameraet og sende en hilsen til mor.

Sådan var det i dag. Måske var årsagen, at vejret var så godt.
Det var det femte mesterskab i Varde Kommune.