TV der bevæger dig

Foderfabrik i Jelling lukket af Miljøklagenævnet

Fabrikken Fermentation Experts A/S i Jelling, der fremstiller svinefoder, bliver nu lukket ned efter slemme lugtgener gennem længere tid.

Virksomheden Fermentation Experts i Jelling har i flere omgange været i Vejle Kommunes søgelys efter slemme lugtgener. Nu bliver fabrikken lukket ned af Miljøklagenævnet.

Fermentation Experts havde ellers fået en permanent tilladelse til at drive fabrikken videre i juni måned, da de lovede at reducere lugtgenerne ned til et minimum. Men da lugtgenerne er fortsat, er fabrikken nu beordret lukket.

- Det er jeg glad for at høre. Jeg håber virkelig, det her bliver godt for borgere, kommunen og turismen, for det har været en frygtelig tid med fabrikken som nabo, siger de lokale borgeres talsmand Morgens Skou til TV SYD.

Årsagen til de mange lugtgener bliver altså nu lukket ned. Natur- og Miljøklagenævnet understreger dog, at der ikke med denne afgørelse er taget stilling til den del af virksomhedens produktion, som blev godkendt i 2012.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden