Før Superligastart: Sønderjyskes angreb svækket

På lørdag spiller Sønderjyske premierekamp i Superligaen. Det sker med et angreb, der mangler to vigtige spillere.

Sønderjyske spiller på lørdag hjemme i Haderslev mod mestrene fra AaB.

Men ? der manglet noget i angrebet:

Rubin Okotie scorede 11 gange i de 15 forårskampe. Han har forladt Sønderjyske.

Og Tommy Bechmann er skadet.

- På mange positioner er vi godt besat. Men vi har en lille udfordring omkring vores situation i angrebet. Vi ved ikke rigtigt, hvor vi står, siger Sønderjyskes cheftræner Lars Søndergaard ifølge ritzau.

Sønderjyske har købt en ny angriber: Bojan Golubovic fra Bosnien. Men:

- Nye spillere skal altid have lidt integrationstid. Han har trænet med to gange, og det kommer til at vare lidt, før vi ser hans topniveau. Han er ny, har ikke været med i opstarten, og han skal også lige lære holdkammeraterne at kende og omvendt, siger Lars Søndergaard til ritzau.

Kampen begynder kl. 17.