Klædt i jakkesæt og hvid skjorte, viskestykket hænger over den ene arm, og tallerkenerne bliver stillet foran de spisende gæster.
Sådan så hverdagen ud for Claus Madsen, der arbejdede som tjener og senere restaurantchef i 20 år.
Faktisk gik han så meget op i sit fag, at han deltog ved flere mesterskaber for tjenere og hev titler som danmarksmester og nordisk mester med hjem.
Jeg følte næsten, at jeg havde fødderne helt oppe i nakken. Det var grænseoverskridende.
På cv’et stod der tjener på Børkop Vandmølle, Hotel Legoland og restaurantchef på Hotel Svanen i Billund, men en dag tog det hele en drejning.
- Der skulle ske noget nyt. Jeg havde været tjener, siden jeg var 15 år, og sad nu som restaurantchef, så jeg tænkte, at det var godt at stoppe på toppen, siger 42-årige Claus Madsen fra Billund.
'Bedemændene' på TV SYD
I reportageserien ’Bedemændene’ får vi et unikt indblik i bedemændenes dagligdag – vi følger Evald og Claus Madsen, far og søn.
Vi er med, når pårørende ringer til bedemændene lige efter et dødsfald, når bedemændene henter ligene, og når ligene skal gøres klar til familiens farvel.
’Bedemændene’ kan ses hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD og streames på tvsyd.dk.
Et fascinerende og mystisk fag
Claus Madsen havde altid drømt om at være selvstændig. Hans far var nogle år forinden gået ind i bedemandsfaget og stod til at overtage Grindsted-Billund Begravelsesforretning.
Claus Madsen havde i ny og næ hjulpet til med at køre de afdøde i rustvogn, så han ringede til sin far og tilbød sin hjælp med henblik på at overtage det hele efter ham engang.
- Min far var ved at falde ned fra stolen, for jeg har altid sagt, at jeg skulle aldrig have noget med det at gøre. Det sidste, jeg skulle være, var bedemand, siger Claus Madsen, der altså alligevel kastede sig over faget.
- Jeg fik det jo lidt sneget ind under huden ved at hjælpe til, når min far havde brug for det. Jeg fandt ud af, at det var et fascinerede og mystisk fag, siger han.
Han husker dog tydeligt den første tur i rustvogn.
- Det var meget specielt at køre med en død bagi. Jeg følte næsten, at jeg havde fødderne helt oppe i nakken. Det var grænseoverskridende, siger Claus Madsen.
Fra bryllupper til begravelser
Claus Madsen var med på prøve de første to måneder, imens han beholdt sit job som restaurantchef.
Derefter tog han bedemandsuddannelsen og gik fuldtid i begravelsesforretningen.
- Jeg havde den rigtige mavefornemmelse. Jeg fandt ud af, at jobbet faktisk indeholdt mange af de samme ting som det at være restaurantchef. Dengang sad jeg ofte med brudepar, der skulle arrangere deres store dag.
- Nu sidder jeg med pårørende, der skal arrangere en mere sørgelig, men stadig stor dag, hvor der blandt andet skal vælges blomster. Jeg er egentlig bare gået fra bryllupper til begravelser, griner Claus Madsen.
Bedemandens historie
I gamle dage, hvor der ikke fandtes telefon og kun sjældent postgang, anvendte man en såkaldt bydemand til at invitere til barnedåb, bryllup og begravelser.
Bydemanden var ulønnet og drog fra gård til gård. Med tiden blev bydemandens opgaver udviklet til også at tage sig af det praktiske ved begravelser.
Navnet hang ved og blev til bedemand. Samtidig blev hvervet lønnet.
Begravelsesforretning i stedet for hotel
I år er det syv år siden, Claus Madsen byttede bryllupper ud med begravelser – og det har han ikke fortrudt.
- Nu har jeg fundet den rette vej. Jeg skifter ikke igen, siger han.
Claus Madsen har overtaget firmaet fra sin far, og hans kone Charlotte Madsen er også gået ind i firmaet som bedemand. Hun er udannet kok og tjener, og parret overvejede engang at købe et hotel, men nu har de købt en begravelsesforretning.
- Det er lettere at være et ægtepar i den her branche. En bedemand er til rådighed døgnet rundt, hver dag, hele året, så vi kan hjælpe hinanden bedre, siger Claus Madsen.
Sammen har de tre børn. To piger og en dreng på henholdsvis 11, 15 og 17 år. Ligesom Claus selv gjorde, hjælper de en gang imellem til i firmaet.
- Man tænker selvfølgelig på, om de engang vil overtage firmaet. Det ville da være skønt, hvis en af dem har lyst til det, men de skal bare følge deres drømme. Det gjorde jeg også selv. Vi kommer ikke til at presse dem til noget som helst, siger Claus Madsen.