TV der bevæger dig

Første gudstjeneste for Dronning Magrethes messehagel

Messehagel og antependium begge lavet af dronningen. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Messehagelen supplerer et alterklæde, som dronningen også har lavet til Gråsten Slotskirke.

Præsten i Gråsten Slotskirke tog i dag for første gang Dronning Margrethes helt nye messehagel i brug ved en festgudstjeneste i Gråsten Slotskirke. Dronningen har selv broderet messehagelen, og inspirationen til den har hun blandt andet fundet i naturen omkring Gråsten Slot.

Læs også Hør dronningen fortælle: To års royalt arbejde med alterbordsforhæng er slut

En messehagel er et klæde, som præsten ved særlige lejligheder ifører sig over sin præstekjole.

Sidste år præsenterede Dronning Margrethe et antependium, et alterklæde, som hun havde lavet, og i år supplerer hun altså klædet med en ny messehagel.

I sin mors fodspor

Arkivfoto. Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Dermed går dronningen i sin mors fodspor. I forvejen råder Gråsten Slotskirke nemlig over Dronning Ingrids antependium og messehagel fra 1943. Dronning Margrethe har valgt den samme rødlige nuance til messehagelens fór, som Dronning Ingrid valgte til sin messehagel.

Messehagelen har indbroderet linjer fra flere salmer, blandt andet ”Som tørstig hjort”, ”Alle mine kilder”, ”I al sin glans”, og både messehagel og antependium er broderet med teknikken petitpoint, hvor broderingens detaljer fremstår diagonalt med halve korssting.

Det er ikke første gang, Dronning Margrethe beskæftiger sig med kirkekunst. I 1988 broderede dronningen messehagler til Haderslev Domkirke, og i 2017 lavede hun et antependiummed, Lutherrosen, til slotskirken Wittenberg i forbindelse med 500-året for reformationen.

H.M. Dronningens antependium blev taget i brug i Gråsten Slotskirke for et år siden. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App