TV der bevæger dig

Første nattefrost

Gunnar Jensens billede fra haven i Østbirk.

Efteråret er godt i gang - og i morges oplevede flere, at græsset var dækket af rim. Og termometeret kun viste ganske få plusgrader.

Gunnar Jensen fra Østbirk hentede sit fotoapparat, da han ved otte-tiden opdagede, at græsset var "stift", og sendte et billede til TV SYD.

DMI bekræfter, at temperaturen i det indre Jylland har været langt nede. Den laveste måling i nat var 2,3 grader. Det var i Isenvad - syd for Ikast.

Varme i jorden

- Men det første døgn med nattefrost - i meteorologisk forstand - kommer først om nogle uger, fortæller pressechef Niels Hansen, DMI, til TV SYD. Det skyldes, at vi måler i to meters højde.

Han kan også notere, at risikoen for glatte veje ikke er overhængende.

- Ingen af de målere, vi har til at måle vejtemperaturen, har været under fem grader i nat. Det skyldes, at jorden gemmer på så meget varme, at temperaturen i vejbanen ikke kommer ned i nærhedens af frysepunktet.

Rim på græsset

Gunnar Jepsen har fotograferet græsstrå i haven. Og det giver mening, siger Niels Hansen. Rim kan dannes på f.eks. strå, som ikke har direkte jordkontakt - og i vindstille vejr. Det skyldes at udstrålingen i nattetimerne er stor.

- Og lige nu er vi jo tæt på at dag og nat er lige lange - altså 12 timer, siger Niels Hansen.

Rim kan også typisk dannes på græsset, fordi der sker en fordampning fra overfladen. Og fordampning kræver energi, så temperaturen sænkes

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden