Første Verdenskrig markeredes med kranse

Søndag var der kransenedlæggelse i Sønderborg, hvor de mere end 5.000 sønderjyder der faldt i krigen blev mindet.

Kransenedlæggelsen foregik ved Mindehøjen i Broager og ved mindestøtten for de faldne på Kirketorvet i Sønderborg.

Markeringerne sker i forbindelse med 100-året for krigens udbrud, den 1. august 1914.

Hele weekenden er det blevet markeret, og særligt i det sønderjyske fortsætter markeringerne. I morgen er der mindearrangement i Haderslev, og i løbet af august kommer der aftenvandringer til historiske steder, der er forbundet til krigen.