- Folk tror, vi er kældermennesker med radioaktive sprøjter - og det er ikke forkert

Selvom Søren Hess og hans kolleger sjældent går forrest, har de en vigtig funktion på sygehuset i Esbjerg.

Når overlæge Søren Hess skal beskrive sit job, bruger han ord som funktionsdiagnostik, radioaktivitet og sygdomsudbredelse.

- Folk har fordomme om, at vi er kældermennesker med store sprøjter med radioaktivitet, der går rundt lidt duknakkede nede i dunkle rum omgivet af tykke mure, der skal skærme mod omverdenen, siger han og tilføjer:

- Og det er sådan set ikke helt forkert - selvom der er lyst og venligt hernede.

Selv navnet på den afdeling, hvor han arbejder, er svært at udtale og for de fleste nok endnu sværere at forstå: Nuklearmedicinsk Afdeling.

quote Patienterne har en naturlig, sund respekt for radioaktivitet

Afdelingen ligger i kælderen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. For her arbejder man med radioaktive stoffer, der bliver sprøjtet ind i patienterne.

Og hvis din første tanke er, at det lyder en smule uhyggeligt, er du ikke meget anderledes end størstedelen af dem, der kommer i afdelingen.

- Vores patienter har en naturlig, sund respekt for radioaktivitet. Og det skal man have. Det har jeg også selv, siger Søren, som seerne i øjeblikket kan følge i reportageserien ’Vores Sygehus’ på TV SYD.

Vores Sygehus

I reportageserien ’Vores Sygehus’ følger vi livet på Sydvestjysk Sygehus og får et unikt indblik i medarbejdernes dagligdag - lige fra portøren og lægesekretæren til børnelægen og kirurgen.

Vi er med, når patienter bliver undersøgt og behandlet, operationer udføres, og små og store udfordringer udspiller sig.

’Vores Sygehus’ kan ses hver søndag klokken 19.30 på TV SYD og streames på tvsyd.dk.

Undersøgelser med radioaktivitet sker under kontrollerede forhold, og doserne er meget små, så patienterne har ingen grund til bekymring, forsikrer Søren.

- Der er faktisk større risiko forbundet med ikke at få stillet den rigtige diagnose, siger han.

Radioaktivitet bliver for eksempel brugt, når Søren skal hjælpe kirurgerne med at finde lymfeknuder hos en patient med modermærkekræft, så de kan nøjes med at operere de syge knuder ud.

Eller når han skal forsøge at opklare, hvorfor en nyresyg patient får vand i lungerne ved behandling, som du kan se i videoen herunder.

 

Nørd både på job og derhjemme

På Nuklearmedicinsk Afdeling behandler man ikke mange patienter. Men man undersøger dem for at finde ud af, hvad de fejler, så læger fra andre afdelinger kan hjælpe dem videre.

Derfor går en stor del af Sørens arbejdsdag med tunge blybeholdere med radioaktivitet og store maskiner, ligesom han ser på billeder og vurderer resultater af undersøgelser.

Nuklearmedicinske undersøgelser

  • Nuklearmedicin er et lægevidenskabeligt speciale, der beskæftiger sig med diagnostik og behandling af en række sygdomme
  • Ved en nuklearmedicinsk undersøgelse bruges et radioaktivt sporstof, som gives ind i blodet eller drikkes/spises
  • Sporstoffet optaget i det organ eller område i kroppen, som skal undersøges
  • Med et specielt kamera eller en scanner bliver der lavet billeder af, hvor stoffet er i kroppen
  • I alt bruges op mod 50 forskellige sporstoffer i nuklearmedicin, alt efter hvad der skal undersøges


Kilder: Sundhed.dk og Rigshospitalet

Det lyder måske en smule nørdet, og det er det sådan set også. Søren er en nørd. I ordets mest positive betydning, forstås.

Det vidner hans fritidsinteresser også om. Når han ikke læser op på medicinens historie, ser han tv-serier og film i genren science fiction – og gerne noget, der handler om lige præcis det, han og kollegerne arbejder med til daglig.

- Hvis der er noget om radioaktivitet, spidser jeg altid ører. Jeg skal lige se, om de har styr på begreberne. Det er ikke altid helt realistisk, men derimod god underholdning, siger Søren, der har ’Star Trek’ som en af favoritserierne.

Har det fint med ikke at gå forrest

Søren og hans kolleger i Nuklearmedicinsk Afdeling er gemt væk.

Sådan helt bogstaveligt i sygehusets kælder – fordi det er mest praktisk at have de tunge scannere og radioaktiviteten der – men også i overført betydning. For afdelingen er ikke den, man hverken hører om eller ser mest i offentligheden.

Men synligheden, eller manglen på samme, afspejler langt fra afdelingens vigtighed. Snarere tværtimod.

- Vi har en betydningsfuld funktion og gør en god indsats. Og at vi så ikke er dem, der går forrest, har jeg det fint med. Det afgørende er, at vores kolleger ved, at vi er her, understreger han.

En god arbejdsdag for Søren er, når han kan hjælpe. Særligt i komplicerede forløb, hvor svaret ikke ligger lige for. Det giver ham både en faglig og personlig tilfredsstillelse.

- Det fedeste er, når jeg ved hjælp af scanninger kan finde svaret på en diagnostisk gåde og sige til mine kolleger: ”Det er lige præcis det her, patienten fejler”, siger han.

- Eller endnu bedre: ”Patienten fejler slet ikke noget”.

quote Man skal kunne sove om natten, og det kan jeg heldigvis

På et sygehus er syge mennesker et vilkår. Og Søren ser også indimellem dårligdom, som han helst ville være foruden.

Det sker for eksempel, at en patient har symptomer, der ikke umiddelbart får alarmklokkerne til at ringe, men alligevel er propfyldt med cancer.

Noget, som Søren eller en af hans kolleger først opdager, når scanningsbillederne bliver gransket.

- Så kigger vi på hinanden og siger: ”Uha, det ser træls ud”, men trøster os med, at vi hurtigt kan hjælpe patienten videre, så vedkommende kan få den rigtige behandling, fortæller den 42-årige overlæge.

Nogle patienter påvirker ham mere end andre. Men påvirket kan han ikke undgå at blive. Især hvis patienten er på hans egen alder, eller det er et barn, der er alvorligt sygt.

Og så er det vigtigt at tale med sine kolleger om det.

- Man skal være i stand til at håndtere det, for man skal kunne sove om natten. Og det kan jeg heldigvis, siger Søren.

 

Tekst og redigering: Louise Kielstrup
Fotos: Frank Blauenfeldt 
Video: Bárður Michaelsen
TV SYD, december 2018

Flere stærke fortællinger
Forsiden lige nu