Folke Bernadottes hvide bus kører igen

En af de busser der var med til at redde mange tusinde skandinaviske fanger ud af kz lejrene i 2. Verdenskrigs sidste tid, skal nu igen ud at køre.

Denne gang bliver det dog på ladet af en stor lastbil, at en af de berømte busser skal på landevejen igen.

Den hvide bus har siden 1960erne stået i Frøslevlejren, men nu skal den være med i en stor udstilling, som Nationalmuseet åbner i København til foråret.

Bussen skal løftes ud af den barak som den står i og køres til Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede ved Lyngby.

Her skal den restaureres og tjekkes igennem, så den er klar til at blive udstillet i Egmonthallen på Nationalmuseet.

Ifølge Nationalmuseet er bussen fra Frøslev det eneste eksemplar i Danmark og den er derfor vigtig for udstilling, der hedder De Hvide Busser.

 

 

De hvide busser er betegnelsen på en redningsaktion, som under ledelse af den svenske greve Folke Bernadotte der i slutfasen af 2. verdenskrig hentede danske og norske fanger, der befandt sig i tyske koncentrationslejre hjem i busser. De var malet hvide med røde kors på tag, sider, front og bag, så de ikke blev forvekslet med militære køretøjer.