Folkekirkens Nødhjælp mangler indsamlere

På søndag samler Folkekirkens Nødhjælp penge ind i hele landet. Men i Syd- og Sønderjylland er der mangel på indsamlere.

Faktisk er vi her i vores landsdel åbenbart dem af alle her i Danmark, som har mindst lyst til at gå en tur med indsamlingsbøssen på søndag.

Bare 1.048 har meldt sig til at samle ind. Det betyder, at Folkekirkens Nødhjælp stadig mangler næsten 2.000 indsamlere.

Pengene fra landsindsamlingen på søndag går til bekæmpelse af sult og fattigdom i Etiopien.

Folkekirkens Nødhjælp