Folkemøde på TV SYD

For tredje år i træk inviterer Bornholm til Folkemøde. TV SYD er med og sender hver dag resten af ugen live fra Allinge.

Søren Vesterby er vært på programmet "Folkemødet ? Regionalt set", som bliver sendt torsdag til søndag kl. 17.30 med genudsendelser om aftenen.

Folkemødet har på få år vokset sig stort. I år deltager 458 organisationer, 144 folketingsmedlemmer, heriblandt samtlige ministre, otte medlemmer af Europaparlamentet, og et utal af journalister.

Dertil kommer alle gæsterne ? for Folkemødet er for alle.

Se med i TV SYD kl. 17.30