TV der bevæger dig

Folkeskoleelever dyster om Skole OL

00:30

Skole OL i Aabenraa trak knapt 450 elever fra 5. og 7. klasse ud af klasselokalerne. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Skole OL i Aabenraa trak knapt 450 elever fra 5. og 7. klasse ud af klasselokalerne. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

1 af 2

Danmarks største atletikstævne for børn, Skole OL, løber i disse dage af stablen ved 37 indledende stævner over hele landet.

På Aabenraa Atletikstadion dystede elever fra 5. og 7. klasse fra seks af kommunens skoler onsdag mod hinanden.

De knapt 450 elever fra Felsted Centralskole, Høje Kolstrup Skole, Kongehøjskolen, Lyreskovskolen, Stubbæk Skole og Tinglev Skole satte hinanden stævne i de olympiske discipliner løb, spring og kast.

Til stor glæde for deltagere og arrangører, der ikke lod sig påvirke af regnen.

Den olympiske ånd viser sig netop ved den gode stemning, hvor eleverne både kæmper og hygger sig samtidig.

Helge Laursen, stævneleder, Aabenraa IG Atletik

- Der er mange, der går og hygger sig. Jeg kan fornemme, at der er en god stemning – selvom vi ikke har super vejr, siger stævneleder hos Aabenraa IG Atletik, Helge Laursen, til TV SYD.

Når eleverne ikke var i konkurrence kunne de prøve kræfter med bueskydning, petanque og forskellige boldspil.

Eleverne lærer også om den olympiske ånd, der handler om at fejre venskab, sammenhold, fællesskab og fred mellem mennesker. Derfor dyster klasserne også som et samlet hold.

- Den olympiske ånd viser sig netop ved den gode stemning, hvor eleverne både kæmper og hygger sig samtidig, forklarer Helge Laursen.

De bedste elever på landsplan kvalificerer sig til de fire finaledage på Ceres Park i Aarhus i juni.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu