Folketinget giver millioner til nyt tysk museum

Støtten er et godt billede på det gode dansk-tyske grænseland, siger formand.

I dag er der begejstring i det tyske mindretal i Sønderjylland. Folketinget har nemlig besluttet at følge en indstilling fra kulturminister Mette Bock (LA), om at bevilge fem millioner kroner til at udvide det tyske mindretals museum i Sønderborg.

- Det glæder mig på mindretallets vegne, siger formand Hinrich Jürgensen.

quote

det et godt billede på mindretalsmodellen i grænselandet, som vi med rette er stolte over.

Hinrich Jürgensen, formand, det tyske mindretal

Et  godt billede

- Sammen med de midler, vi har fået lovning på fra tysk side er det et godt billede på mindretalsmodellen i grænselandet, som vi med rette er stolte over, siger Hinrich Jürgensen.

Ombygningen af det tyske mindretals museet i Sønderborg skal være færdig i 2020, når det tyske mindretal kan fejre hundrede års fødselsdag.

Ombygningen har en samlet projektsum på 26,4 mio. kr. Det tyske mindretals organisation, Bund Deutcher Nordschleswiger, arbejder på at få yderlig støtte fra en række fonde.

- Nu får vi mulighed for at fortælle det tyske mindretals historie på en tidssvarende måde, siger Hinrich Jürgensen.

Mindretal

  • Siden Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 har der været et tysk mindretal nord for grænsen og et dansk mindretal syd for.
  • Med årene er samarbejdet i grænselandet vokset til venskab og respekt, og i dag er det dansk-tyske grænseland et eksempel til verden.