TV der bevæger dig

Folketingsmedlem går ind i sag om støjende kampfly

De første F-35 kampfly kommer efter planen til Skrydstrup i 2021.

De bekymrede naboer til Flyvestation Skrydstrup får nu mulighed for at mødes med det lokale medlem af Folketingets forsvarsudvalg Jesper Petersen.

Selvom socialdemokraten Jesper Petersen har været fortaler for placeringen af de nye F-35 kampfly, mener han, at de nærmeste naboer skal have en god behandling.

Derfor har han nu aftalt at mødes med de lokale grundejerforeninger for at lytte til deres ønsker.

Naboerne til flyvestationen skal selvsagt have en rimelig behandling.

Jesper Petersen, S, medlem af Folketingets forsvarsudvalg.

- Det er positivt, at Skrydstrup Flyvestation og Haderslev Kommune fortsat skal huse Danmarks kampfly og de mange lokale arbejdspladser, der følger med. Det har jeg selv arbejdet for. Men naboerne til flyvestationen skal selvsagt have en rimelig behandling, og de fortjener at få klarhed over, hvad fremtiden bringer, siger Jesper Petersen i en pressemeddelelse.

Knap 500 borgere var onsdag til informationsmøde om, hvad placeringen af F-35 kampflyene kommer til at betyde for lokalområdet.

Flere af de fremmødte borgere gav efter mødet udtryk for, at de er frustrerede over situationen.

I forbindelse med sagen om støjbelastning fra de nye F-35 kampfly mødes det socialdemokratiske folketingsmedlem Jesper Petersen med lokale grundejerforeninger mandag d. 4. december.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden