Forældre og børn i oprør over buschauffør

Omkring 25 børn og voksne ventede tålmodigt på bussen fra Tinglev. Men chaufføren kørte blot forbi.

Episoden er filmet og ligger på Facebook.

En af forældrene kontaktede efterfølgende buschaufføren:

- I var ikke klar, lød hans forklaring på, at han kørte videre.

Flere passagerer mener, at chaufføren var direkte ondskabsfuld, og på Facebook står folk i kø for at kommentere:

- Gad vide, hvad motivet er hos buschaufføren til at holde og derefter køre igen, efterladende passagerer, der forventer at komme med. Det kræver en god forklaring, skriver Arne Panduro Haar.

- Der er nok ledige chauffører. Så en udskiftning er vel på sin plads. Den pågældende er da tydeligvis træt af sit job, skriver Kenneth Jakobsen

Direktøren for Sydtrafik undskylder episoden, og fortæller til TV SYD, at det vil få konsekvenser for chaufføren.

Hvad mener du om episoden? Se videoen på Facebook og døm selv.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.