TV der bevæger dig

Forældre om flytning af Fjordskolen: Vi giver ikke op endnu

Foto: Kristoffer Frederiksen

Selvom beslutning er taget om at flytte Fjordskolen fra midt i Aabenraa by til Kruså, giver Karina Jespersen ikke op.

Mappen med papirer fra det seneste års kamp for at bevare Fjordskolen i Aabenraa er stor. Den tilhører Karina Jespersen, som er mor til et barn på skolen.

- Jeg er ramt på følelserne. Jeg er dybt frustreret, og jeg synes, at vi er blevet kørt henover og fejet af.

Jeg er ramt på følelserne. Jeg er dybt frustreret, og jeg synes, at vi er blevet kørt henover og fejet af.

Karine Jespersen, forældre til barn på Fjordskolen, Kliplev

I februar sidste år besluttede et flertal i Aabenraa Byråd at flytte Fjordskolen fra midt i Aabenraa by til tomme skolebygninger i Kruså.

Eleverne på Fjordskolen er børn med forskellige handicap og diagnoser fra multihandicap til autisme og ADHD.

- For ham er det allervigtigste at omgås andre mennesker og begå sig rundt i byen - besøge virksomheder. De bruger byen rigtig meget nu, og det har han rigtig stor gavn af, siger Karina Jespersen.

Beslutning udløste voldsomme protester fra en gruppe af skolens ansatte og forældre, der har børn på skolen. Lige siden har gruppen kæmpet for at få beslutningen ændret. Senest i juni foreslog de socialdemokratiske medlemmer af byrådet at udsætte beslutningen om at flytte skolen. Et flertal i byrådet holder dog fast, og skolen står til at flytte næste år.

Karina Jespersen føler, at beslutningen om at flytte skolen er truffet, uden at hun og de andre forældres protester er blevet hørt og lyttet til.

- Jeg bliver så ramt og provokeret over, at de bliver ved med at sige, at vi får en ligeså god skole - hvis ikke en bedre skole. Det gør vi bare ikke.

En pædagog, der er ansat på skolen, er enig.

- Jeg føler ikke, at vi er blevet hørt. Vi har været i de udvalg, vi skulle som personale og fagpersoner, men når man stikke fingrene i ørene og ikke hører, hvad vi siger, at elevers behov er, så synes jeg ikke, at det er demokrati, siger Anita Kold Thomsen, pædagog, Fjordskolen.

Læs også Fjordskolen skal flytte til Kruså

Selvom beslutningen om at flytte skolen er truffet i byrådet, giver modstanderne ikke op endnu.

- Jeg har ikke råd til at lade være med at kæmpe den her kamp for mit barn og hans fremtids skyld, siger Karina Jespersen.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra borgmesteren og skolechefen i Aabenraa, men det har ikke været muligt. 

Ved du, hvem du vil stemme på? Ta´ testen og find din kandidat her:

Tryk her for at tage testen

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden