Forældrepar dømt i sag om misbrug af børn

Et forældrepar er ved retten i Horsens torsdag blevet dømt for gennem en periode på 23 år at have misbrugt parrets seks børn. Begge forældre har anket sagen.

Dommen lød på 2 år og6 måneders ubetinget fængsel til faderen og 9 måneders fængsel til moderen. Heraf er de seks måneder betinget.

Forældreparret er også dæmt til at betale erstatning til de to døtre, der har anklaget dem. Erstatningen til den ældste datter lyder på 75.000 kroner, og er pålagt forældreparret for seksuelt misbrug, mishandling og vanrøgt.

Den anden anklagende datter er tilkendt 10.000 kroner i erstatning for mishandling og vanrøgt.

Begge forældre ankede dommen på stedet, da de mener, de bør frifindes. Anklageren kræver, at faderen varetægtsfængsles under ankesagen af hensyn til retsfølelsen.

Det har dommeren dog afvist.

Opdateres...

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.